Konfigurer peer-distributionssystemet som en anden metode til at udrulle Win32-apps på firmanetværk. Workspace ONE UEM samarbejder med Adaptiva for at tilbyde peer-distributionssystemet.

Vigtigt:

Kopier den delte nøgle, som peer-to-peer-serverinstallationsprogrammet viser. Hvis du mister denne nøgle, skal du installere serveren igen og vælge at regenerere nøglen. Du skal angive denne delte nøgle i Workspace ONE UEM-konsol.

Fremgangsmåde

  1. Gå til Grupper og indstillinger > Alle indstillinger > System > Enterprise Integration > Peer-distribution > Adaptiva.
  2. Download peer-to-peer-serveren, og installer den som administrator på netværket på samme server som VMware Enterprise Systems Connector og SQL-databasen eller SQL Server Express. Husk at kopiere og gemme den delte nøgle, som skal angives i Workspace ONE UEM-konsol.

    Hvis du ikke installerer serveren på samme maskine som de andre komponenter, skal du installere serveren på det beskyttede netværk, så det kan kommunikere med de andre komponenter og klienterne, når du har distribueret dem.

  3. Når du har installeret peer-to-peer-serveren, skal du angive de resterende indstillinger på siden Peer-distribution.

    Indstilling - konfiguration

    Beskrivelse - konfiguration

    Servernavn / IP

    Angiv servernavn eller IP-adresse for peer-to-peer-serveren.

    Hvis du installerer serveren på den samme maskine som VMware Enterprise Systems Connector, skal du bruge det pågældende navn eller den pågældende IP-adresse.

    Delt godkendelsesnøgle

    Angiv den nøgle, som du kopierede under installation af peer-to-peer-serveren.

    Denne nøgle aktiverer sikker kommunikation mellem peer-to-peer-serveren, peer-to-peer-klienterne og Workspace ONE UEM-infrastrukturen.

    Hvis du ikke indtaster den nyeste nøgle, viser systemet en fejlbesked om, at nøglen ikke matcher.

    Certifikat

    Aktivér denne valgfri funktion for at konfigurere en sikker, gensidig godkendelse mellem AirWatch Cloud Connector og Adaptiva-serveren.

    Når denne indstilling er aktiveret, kan du overføre et offentligt Adaptiva-certifikat til Workspace ONE UEM-konsol.

    Der er visse fordele ved denne indstilling:

    • AirWatch Cloud Connector og Adaptiva-serveren kan kontrollere, at de kommunikerer med en lovlig tjeneste.

    • Opnå transportlagssikkerhed (TLS) mellem AirWatch Cloud Connector og Adaptiva-serveren.

    Distributionsoptimering

    Aktiver denne valgfrie funktion for at uploade et regneark med din netværkstopologi. Du kan også downloade topologien for dit netværk, som det er registreret af peer-to-peer-systemet.

    Netværkstopologier kan være komplicerede. Før du aktiverer denne funktion, skal du tale med dit netværksteam om firmaets netværkstopologi.

    Hvis du deaktiverer denne indstilling, opretter systemet ét kontor for de enkelte undernet til de registrerede klienter. Disse kontorer er knyttet til det centrale kontor som underordnede.

    Der er visse fordele ved denne indstilling.

    • Den hjælper med at styre den indledende overførsel til foretrukne enheder i et undernet. Foretrukne enheder er enheder, som plejer at være tilgængelige på netværket, og som det ofte lykkes at downloade til andre enheder i deres undernet.

    • Derved bevares IP-intervallerne, fordi delte netværksområder medfører klienter uden kontor, og klienter uden kontor får ikke overførsler fra peer-to-peer-serveren.

    • Det sikrer, at overførsler starter på konfigurerede netværk, før der som standard anvendes netværk til levering af indhold eller systemer til fillagring.

    Tildelt til-grupper

    Angiv grupper, der skal modtage apps med peer-to-peer-systemet.

    Indstilling - Fejlfinding

    Beskrivelse - Fejlfinding

    Server-id

    Brug denne værdi, når du taler med en Workspace ONE UEM-medarbejder om problemer med peer-distributionssystemet.

    Tilstandsvalg

    Validerer, at kommunikation fungerer mellem peer-to-peer-systemet og Workspace ONE UEM-infrastrukturen. Det validerer også, at det aktuelle system bruger de understøttede versioner af peer-to-peer-klient og -server.

    Udgiv indhold

    Udgiver alle apps i systemet.

    Denne indstilling hjælper med at genopbygge app-udrulninger i tilfælde af et voldsomt nedbrud.

    Aktiverede licenser

    Download aktiverede enheder er en rapport, der indeholder de enheder, som har installeret peer-to-peer-klienten, og som i øjeblikket bruger en licens.

  4. Hvis du gemmer indstillingerne, udruller systemet automatisk peer-to-peer-klienterne på enhederne i den gruppe, der er angivet på denne side.

    Når du afslutter konfigurationen af peer-to-peer-serveren og gemmer indstillingerne, kontakter Workspace ONE UEM-serveren Adaptiva-cloud-licensserveren for at få en licensnøgle. Licensnøglen sendes til peer-distributionsserveren, så den kan aktiveres. Peer-distributionsserveren opretter periodisk forbindelse til Adaptiva-cloud-licensserveren og sender antallet af brugte licenser for at modtage et ny token.