Konsolovervågningen i Workspace ONE UEM powered by AirWatch er din centrale portal for hurtig adgang til kritisk information. Med dens farverige søjle- og kransediagrammer kan du hurtigt identificere vigtige problemer og handle fra ét sted.

Skærmbilledet af monitoroversigten viser mange farvede diagrammer, lodrette og vandrette, herunder kransediagrammer.

Vælg et vilkårligt søjle- eller kransediagram på siden for at få vist Enhedslistevisning. Listevisningen indeholder alle de enheder, der er specifikke for den valgte metrik. Du kan derefter udføre handlinger som f.eks. at sende en besked til disse enheder.

Vælg f.eks. kransediagrammet for antivirusstatus. Inden for få sekunder vil Enhedslistevisning blive vist med en liste over enheder, der har begået en politikovertrædelse som følge af manglende antivirussoftware. Marker alle enheder på listen ved at klikke på afkrydsningsfeltet til højre for hver enhed. Du kan også markere afkrydsningsfeltet "vælg alle" under knappen Tilføj enhed. Grupperingen af handlingsknapper vises over listen. Vælg knappen Send for at sende en meddelelse til brugerne af de valgte enheder. Du kan vælge at sende en e-mail, en push-notifikation eller en SMS.

På siden Monitor > Oversigt kan du se en oversigt med grafer og flere oplysninger.

  • Enheder – Få vist det præcise antal enheder.
    • Opdeling efter status over alle enheder inklusiv registrerede, tilmeldte, afventende enterprise sletninger, afventende enhedssletninger og afmeldinger.
    • Oversigt over enheder, der er tilmeldt i Workspace ONE UEM.
    • Tilmeldingshistorik over seneste dag, uge og måned.
  • Compliance – Få vist, hvilke enheder der overtræder compliance-politikker.
    • Alle compliance-politikker, der aktuelt overtrædes af enheder, inklusive apps, sikkerhedsindstillinger, geografisk placering og mere.
    • Top politikovertrædelser, dækker alle etablerede compliance-politiktyper.
    • Sortlistede apps, inkluderer alle sortlistede apps installeret på enheder, rangeret efter antal overtrædelser.
    • Enheder, der mangler de apps, som du ønsker skal installeres, og som er klar til dine brugere.
  • Profiler – Få vist, hvilke profiler der er forældede.
    • Seneste profilversion, inklusiv enheder med gamle versioner af hver profil.
  • Apps – Få vist, hvilke apps der er associeret med enheder.
    • Seneste profilversion, inklusiv enheder med gamle versioner af hver app.
    • Mest installerede apps, rangeret efter enheder, der har appen installeret på nuværende tidspunkt.
  • Indhold – Få vist enheder med indhold, der er forældet.
    • Seneste indholdsversion, inklusiv forældet filer sorteret efter instans.
  • E-mail – Få vist enheder, der aktuelt ikke er i stand til at modtage e-mail.
    • Enheder blokeret fra e-mail, inklusiv enheder der er blokeret som standard, sortlistede eller afmeldt.
  • Certifikater – Få vist, hvilke certifikater der er sat til at udløbe.
    • Certifikater, der udløber inden for en måned, en til tre måneder, tre til seks måneder, seks til 12 måneder og længere end 12 måneder. Derudover kan du se certifikater, der allerede er udløbet.

Antal af enheder varierer afhængigt af den aktuelle organisationsgruppe, inklusiv alle enheder i underordnede organisationsgrupper. Skift til lavere organisationsgrupper og automatisk opdater enhedsresultater ved at bruge organisationsgruppe rullemenuen.

Skift mellem visninger ved at vælge ikonet Listevisning (Dette er ikonet listevisning, også kaldet hamburgermenuen, som ændrer visningen fra diagrammer til tekst.) og ikonet Diagramoversigt (Dette er ikonet diagramoversigt, som ændrer visningen fra listevisning til diagramvisning med farver.). Vælg en vilkårlig metrik for at åbne Enhedslistevisningen for det specifikke sæt af enheder. Du kan derefter udføre handlinger som f.eks. at sende en besked til disse enheder.

Tilpas Monitor ved at vælge ikonet Tilgængelige afsnit (Dette er visningen Tilgængelige afsnit, som lader dig tilpasse de tilgængelige afsnit.). Markér eller fjern markeringen i felterne, der repræsenterer de tilgængelige afsnit (enheder, compliance, profiler og så videre), og vælg Gem for at oprette overvågningsoversigten.

Du kan eksportere Monitor-data i PDF-format ved at vælge ikonet Eksporter (Dette er ikonet Eksporter, som lader dig eksportere Monitor-data til PDF.). Eksport til PDF er nyttigt med henblik på levering af daglige, ugentlige eller månedlige rapporter for udrulning af din mobile enhed.