Brug guiden Overførsel til at overføre eksisterende konfigurationer af ressourcer fra brugergrænsefladen Administrer desktop-apps, tilgængelig i tidligere versioner af samlinger af virtuelle apps.

Vigtigt: Du skal overføre alle eksisterende konfigurationer for ressourcer på samme tid. Hvis du f.eks. har konfigureret Horizon Cloud og Citrix-ressourcer, skal du vælge begge i guiden Overførsel. Guiden Overførsel kan anvendes én gang til at overføre alle ressourcerne på samme tid. Når kørslen er gennemført, er den ikke længere tilgængelig.
Bemærk: I et værtsmiljø kan overførselsprocessen tage noget tid.

Forudsætninger

  • Superadmin-rollen er påkrævet for første adgang til siden Samlinger af virtuelle apps og til at udføre overførslen. Se Udrul virtuelle apps på dine enheder for at få flere oplysninger.

Fremgangsmåde

  1. I konsollen Workspace ONE UEM skal du gå til Apps og bøger > Apps > Virtuelle > Samlinger > Ny.
  2. Gennemgå oplysningerne, og klik på Kom i gang.
    Guiden Overførsel viser alle eksisterende konfigurationer for ressourcer. Bemærk, at guiden Overførsel kun vises, hvis din gamle installation havde ressourcer, der var konfigureret.
  3. For hver ressourcetype i guiden Overførsel vælges den forbindelse, der blev brugt til konfigurationen i den gamle installation.
    Rullemenuen for hver ressourcetype viser kun de forbindelser, som havde denne ressource konfigureret. Hvis ressourcen blev konfigureret på flere forbindelser for høj tilgængelighed, vises alle forbindelser på listen. Etiketten Synkroniser automatisk eller Synkroniser manuelt angiver, om en synkroniseringstidsplan blev angivet for ressourcen på den pågældende forbindelse, eller om den blev indstillet til manuel synkronisering. Vælg den forbindelse, der har etiketten Synkroniser automatisk. Dette er også standardindstillingen i hver liste.
    Advarsel: Sørg for, at du foretager et valg for alle de eksisterende konfigurationer. Guiden Overførsel kan kun anvendes én gang til at overføre alle ressourcerne på samme tid. Når kørslen er gennemført, er den ikke længere tilgængelig.
  4. Klik på Overfør.
    I et værtsmiljø kan overførselsprocessen tage noget tid.

Resultater

De eksisterende konfigurationer af ressourcer er overført. En samling af virtuelle apps oprettes for hver konfigurationstype. Disse samlinger vises på siden Samlinger af virtuelle apps, der vises, når overførslen er fuldført. Klik på navnet for at få vist eller redigere en samling.

For at få adgang til siden Samlinger af virtuelle apps vælges fanen Katalog > Samlinger af virtuelle apps.

For oplysninger om fejlfinding på samlinger af virtuelle apps kan du se både forbindelseslogfilen, connector.log, og servicelogfilen, horizon.log. På Linux virtuelle apparater er logfilerne i mappen /opt/vmware/horizon/workspace/logs. På Windows-servere er logfilerne i mappen install_dir\IDMConnector_or_VMwareIdentityManager\opt\vmware\horizon\workspace\logs.

Næste trin

  • Kun én forbindelse, nemlig den, du valgte i guiden Overførsel, føjes til hver ny samling af virtuelle apps. Hvis du har oprettet en klynge af forbindelser for høj tilgængelighed, skal du redigere samlingerne og tilføje de andre forbindelser.
  • En enkelt samling af virtuelle apps oprettes for hver type overført konfiguration. For store integrationer, med mange servere og apps, bør du overveje at opdele samlingen i flere samlinger for lettere administration og hurtigere synkronisering. Med funktionen Samling af virtuelle apps kan du oprette flere samlinger for hver integrationstype, undtagen ThinApp-integrationer.